Tekstilrevolutionen starter her

I Simple Tee har vi en holdning til de produkter vi sælger og til måden de er produceret på. Vi vil i al beskedenhed gerne være med til at starte en tekstilrevolution ved at ændre måden du, vi og alle andre forbruger tekstiler.

En webshop med omtanke

Tekstilindustrien er en af verdens mest forurenende industrier, og samtidig så er det en industri uden særlig stor transparant. Vi ved sjældent hvor vores tekstiler kommer fra, og overvejer sjældent de forhold folk har arbejdet under.
Sådan er det ikke i Simple Tee. De t-shirts vi sælger hos os er alle økologiske, miljøbevidst produceret og så har der været fokus på arbejdsvilkår hele vejen fra bomuldsmarken og hjem til dig.

Vi vil gøre tekstilindustrien bedre

Simple Tee springer ud af virksomheden Makershirt. Makershirt sælger de samme t-shirts og alt andet fra Neutrals serie, dog er det oftest med tryk.
Målet er det samme: at skabe en tekstilrevolution. Vi ønsker at sætte fokus på tekstiler og det aftryk, de sætter på verden. Visionen er at skabe en større forståelse for emnet, sådan at der i den brede befolkning kommer en større efterspørgsel på miljørigtige og bedre tekstiler.